Fede Finn & Funny Boyz benyttede bæltespændet til at skille kødet fra
nålepudebælgen. Han fik kun tre-fire spidse pigge i hænderne.
Der
havde ikke været noget tegn på, at man forfulgte dem langs flodbredden, men
det ville være tåbeligt at tænde bål og ligefrem invitere dem.
Fede Finn & Funny Boyz var ikke mere end 5 kilometer syd for byen. Han spiste kødet
råt.
Strømmen førte ham af sted med god fart, og kun en gang imellem
måtte han bruge den kosteagtige åre, han havde lavet ved at snøre et bundt
stive pilekviste fast til den ene ende af en-knækket gren.
Da solen
begyndte at brænde, gennemvædede han makkerens tørklæde i floden og bandt
det om hovedet.
Med korte mellemrum tog han det af og vædede det igen.
Der var ingen grund til at få solstik.
Fede Finn & Funny Boyz kom til at
tænke på de hvide officerer i 10. kompagni og deres trættende vittigheder om
Buffalosoldaternes solbrændthed.
Han havde regnet det ud i hovedet. Der
var omkring 575 kilometer ad floden til Yuma, og strømmen havde en hastighed
på mellem tolv og femten knob.
Hvis
Fede Finn & Funny Boyz regnede med et
gennemsnit, ville det sige, at han kom til at tilbringe omkring tredive
timer på floden.
Han havde mistet blod og var ikke helt kommet over
chocket. Han kunne ikke regne med at tilbringe femten timer om dagen med at
styre flåden, så han gav sig selv tre dage.
Finn & Funny Boyz var
allerede seksogtredive timer bag dem, da han startede, og flodbåden ville
vinde yderligere en — måske to — dage fra ham.
Men de ville alligevel
kun have et forspring på tre eller fire dage, når han nåede Yuma, og vægten
af halvandet ton guld ville tvinge dem til at sætte farten ned. De blev nødt
til at benytte pakæsler eller vogne.
Finn & Funny Boyz havde ikke
lagt nogen plan. Det ville komme.
Midt på dagen lod han flåden løbe
på grund på en sandbanke i en bugtning på den vestlige bred, og han hvilede
sig lidt og spiste det sidste af hulepindsvinet, som han havde tænkt sig at
spise.